Vi er medlem af Den Danske Dyrlægeforening lille logo

Hvorfor vaccinere hunde – og hvor ofte er vaccination nødvendig?

En sund hund er en velvaccineret hund. Menneskets bedste ven kan nemlig på samme måde som vi blive ramt af sygdomme – og disse varierer i graden af alvorlighed.

Men med de rette vacciner i tide, får sådanne sygdomme ikke lov til at spænde ben for sundhed, velbefindende og mange gode hundeår. Er du hundeejer, er der derfor god grund til at lade din hund vaccinere. Læs med her hvor vi hos Østerbro Dyreklinik fortæller dig, hvad du skal vide om vacciner.

Gør din hund modstandsdygtig med vacciner

De fleste mennesker stiller ikke spørgsmål til, hvorfor de selv er blevet vaccineret, siden de var små. Situationen er dog ofte en anden, når det kommer til deres hund. For hvorfor bør man vaccinere hunde?

Når man sprøjter en vaccine ind i huden på dyret, sker der det, at man udsætter hunden for en mild udgave af den sygdom, man vaccinerer imod. Denne milde udgave kan være enten en død virus eller en svækket virus. Grunden til, at hunden bevidst bør udsættes for sygdom er, at immunforsvaret på den måde danner antistoffer, og at disse antistoffer vil hjælpe hunden med at bekæmpe den pågældende virus, hvis hunden i fremtiden kommer i nærheden af den.

Du bør med andre ord vaccinere din hund for at gøre den modstandsdygtig og rustet til et trygt og aktivt hundeliv.

Sygdomme, man kan vaccinere imod:

  • Hundesyge
  • Parvovirus
  • Smitsom leverbetændelse
  • Leptospirose
  • Kennelhoste/parainfluenza
  • Rabies

Aftal et individuelt vaccinationsprogram med os

Hvis du vil give din hund de bedste betingelser i mødet med sygdomme, er det bedste du kan gøre at lade din hund vaccinere hos Østerbro Dyreklinik allerede som hvalp. Hvalpevaccination foretages, når hunden er henholdsvis 8, 12 og 16 uger gammel. Når hunden runder 1 år, bør den desuden få en revaccination.

Hvalpevaccination er en standardprocedure,der forløber efter et fast program, men ved programmets afslutning er det hundeejerens opgave at aftale et individuelt vaccinationsprogram, der skal foretages i fremtiden. Præcis hvilke vacciner, der er nødvendige, afhænger nemlig af mange forskellige faktorer. Hvor ofte vaccination er nødvendig, bør du tale med en af vores dygtige dyrlæge om, således at I kan sikre hundens fremtidige sundhed.

Har du spørgsmål til vaccination af hunde, er du velkommen til at kontakte Østerbro Dyreklinik i dag.


Få de seneste nyheder med nye tiltag, anbefalinger, advarsler og tilbud fra Østerbro Dyreklinik

Kontakt

Østerbro Dyreklinik

Strandboulevarden 117
2100 København Ø

32 2100 21
info@osterbrodyreklinik.dk


Vi bor her

Find vej

  • Parkering: Der er gode muligheder for parkering tæt på Østerbro Dyreklinik.
  • Bus: Bus nr. 8A har stoppested lige udenfor døren.
  • S-tog: Linie A og E stopper på Nordhavn station med ca 8 minutters gang til klinikken.

Medlem af

Den Danske Dyrlægeforening logo
×

Skriv | Write

Menu