Kastration af kanin
Det kan ofte være en god idé at få din hunkanin steriliseret – især hvis hun ikke skal bruges i avl, viser hormonel adfærd som aggressivitet, territoriemarkering eller falsk drægtighed, eller skal bo sammen med en han for at undgå uønskede kuld. Sterilisation reducerer samtidig risikoen for alvorlige sygdomme i livmoder og æggestokke, og kan gøre hende mere rolig og nemmere at håndtere.
Kaninen tages ind om morgenen og skal IKKE være fastet. Kaninen skal have sin egen lille madpakke med, så hun kan spise så snart hun vågner op fra narkosen.
Kaninen bliver bedøvet med en blanding af bedøvelsesmiddel og smertestillende medicin. Under indgrebet ligger kaninen på varme og bliver nøje overvåget af en sygeplejerske samt modtager ilt på maske. Der gives under indgrebet og kort efter yderligere smertestillende.
Så snart indgrebet er overstået lægges kaninen til opvågning og bliver forsat overvåget nøje af en sygeplejerske som også giver hende lidt mad og drikke når hun er klar til dette. Vi passer godt på kaninen indtil hun er klar til at komme hjem igen sidst på dagen.
Hjemme er det vigtig at holde godt øje med at kaninen ikke virker til at have ondt, forsætter med at spise og drikke og at såret heler fint op.
Kaniner er mere sensitive overfor narkose end f.eks. hunde, og derfor tages der ekstra forholdsregler, og vi beholder altid kaninen indlagt til sidst på eftermiddagen for at sikre os, at de er helt vågne inden de hjemsendes.