Fra hvalpesnude til trofast følgesvend
– Alt du skal vide om din nye hundehvalp
At tilføje en hundehvalp til husholdningen er en spændende og givende oplevelse – men det kræver også omhyggelig forberedelse og opmærksomhed for at sikre, at hundehvalpen trives og udvikler sig positivt. Som din dyrelæge har vi samlet nogle af de vigtigste aspekter ved at få en ny hundehvalp. Dem kan du læse meget mere om nedenfor. Skulle du have tvivl i henhold til din hundehvalp, står vi klar med kompetent rådgivning. Sammen skaber vi de bedste forudsætninger for din nye følgesvends udvikling!
Research og forberedelse
– Dit grundlag for succes
Er det din første hund, forstår vi godt, at valget kan forekomme vanskeligt. Hvilken race skal man vælge? Hvilken hund egner sig bedst til ens livsstil? Spørgsmålene er mange – og ofte overvældende. Vores bedste råd er, at du nøje overvejer, hvilke specifikke behov og ønsker du har til hunden. Skal den være børnevenlig eller med på jagt? Find en ansvarlig opdrætter med gode referencer og gå i dialog med det samme. Spørg ind til hundehvalpenes baggrund og sundhedsstatus. Ved at foretage den rette research er du sikker på at få en frisk hundehvalp, der passer perfekt til din livsstil.
Hvalpens velvære
– Fokus på sundhed og pleje
For at din nye følgesvend skal vokse sig stor og stærk, kræver det den helt rette næring. En del af at få en hundehvalp er således at sætte sig godt ind i dens behov. Hundehvalpe kræver ofte flere næringsstoffer – og de helt rigtige. Skulle du være i tvivl om, hvilket foder du skal købe, står vi klar til at hjælpe. Det er vores klare anbefaling, at du tager hundehvalpen med på klinikken tidligt. Her vil vi vaccinere og sundhedstjekke hundehvalpen, så den har de bedste forudsætninger for at lege og udvikle sig på skønneste vis.
Regelmæssige besøg hos dyrlægen, sund kost, motion og pleje er fundamentet for din hvalps sundhed – så hold øje med tegn på sygdom og reagér altid hurtigt, så din hvalp trives i sin udvikling.
Udforsk, leg og opdragelse
– Sådan finder du balancen
Hundehvalpe er nysgerrige og energiske af natur. Derfor har de også brug for stimulering både mentalt og fysisk – mere end en fuldvoksen hund. Leg, træning og gåture giver hvalpene mulighed for at udforske verden og bruge deres energi på en aktiv måde.
Har du en hundehvalp, er det således essentielt, at du bruger forskellige typer af legetøj og aktiviteter for at understøtte dens udvikling. Lad ikke dens legesyge adfærd irritere dig. Beløn i stedet den gode opførsel med kærlighed og godbidder – og undgå at straffe dyret. Med tiden vil din hundehvalp lære kommandoer og blive din trofaste partner i livet.
Din legesyge ven
– Find tålmodigheden frem
Akkurat ligesom et menneskebarn skal hundehvalpe lære alt fra bunden. Deres adfærd er ofte hyperaktiv og impulsiv – og du vil derfor opleve at have vanskeligheder med at styre og korrigere din hunds adfærd. Dette er helt naturligt! Nogle gange vil hundehvalpen pive, ryste og bide uden grund. I sådanne tilfælde er det vigtigt, at du møder din legekammerat med en blid hånd.
Din rejse som hundeejer begynder bedst med åbne arme og fordybelse. Giv tid til din nye hundehvalp – så har du en pålidelig makker resten af livet!