Negleklip/kloklip
For mange hunde, katte og deres ejere er klipning af klør en tilbagevænnede udfordring, hvor både hund, kat og ejer er meget nervøse og finder situationen ubehagelig.
Sådan behøver det heldigvis ikke at være.
Herunder kan du læse lidt om negleklip – hvad du selv kan gøre for at lære det, og hvad vi kan hjælpe dig med.
Regelmæssige kloklip er nødvendigt hos mange hunde og katte. Går hunden eller katten med for lange klør, kan de blive beskadiget ved enten at hænge fast eller blive vredet rundt.
Disse skader er meget smertefulde for hunden eller katten, og kan i nogle tilfælde kræve at hunden eller katten må bedøves og have fjernet det ødelagte stykke af kloen.
I nogle tilfælde kan for lange kløer gøre at hunden eller katten ikke kan træde normalt, eller går med en skæv potestilling.
Hvalpe og killinger skal have klippet klør hyppigere end en voksne hund eller kat.
Hvor ofte skal de klippes?
Du kan se om din hund eller kat har for lange klør ved at kigge efter, om de rører underlaget når den står normalt eller om du hører en ”klikkelyd,” når hunden eller katten går på gulvet.
De fleste hunde og katte skal have klippet klør ca. hver 3. måned, men det er meget individuelt. Hos nogle hunde og katte er det slet ikke nødvendigt at klippe kløerne, da de slider dem fint selv. På indersiden af forbenet sidder vildtkløerne – disse skal gerne klippes oftere da de ikke slides som resten.
Er kløerne blevet for lange, bør de klippes med korte intervaller omkring hver 4- 6 uge. På denne måde får man nerve- og blodbanen inde i kloen til at trække sig lidt tilbage, og derved kan kloen langsomt forkortes til en passende længde.
Væn din hvalp eller killing til det fra en tidlig alder
Den lille nye hvalp eller killing skal fra starten af vænnes til at få rørt sine poter og negle. Den skal vænnes til negleklipperen og følelsen af at få klippet sine negle.
Er du ikke tryg ved at klippe kløerne på din hund eller kat hjælper vi dig gerne. Vi kan demonstrere den korrekte teknik for dig og vi kan klippe hunden eller kattens kløer sammen med dig.
Når din hund eller kat er bange for at få klippet sine klør eller er bange for negleklipperen kan det skyldes den har haft en dårlig oplevelse med kloklip tidligere. Måske har den oplevet at blive holdt fast eller at der er blevet klippet for meget af en klo og det har været smertefuldt. Sådanne oplevelser husker hunden eller katten.
Vi kan hjælpe med at vænne hunden eller katten til at komme i klinikken og få klippet sine kløer regelmæssigt.
Vi tilpasser vores procedure til den enkelte hund eller kat. Nogle hunde og katte vil kun være med til at få ordnet én pote pr. besøg i starten, nogle små hunde og katte vil gerne have kløerne klippet, hvis de kan sidde hos deres ejer og andre hunde eller katte kan forkæles med godbidder.
Du er velkommen til at kontakte os og booke en tid til negleklip hos en af vores sygeplejersker.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor ofte skal hunde og katte have klippet kløer?
Hvor ofte hunde og katte skal have klippet kløer afhænger af alder, aktivitetsniveau, underlag og hvor hurtigt kløerne vokser. Nogle dyr slider selv kløerne naturligt, mens andre har behov for regelmæssigt kloklip. Ældre dyr, indekatte og hunde, der går meget på blødt underlag, kan ofte have brug for hyppigere klipning. Tjek kløerne jævnligt, og få hjælp hos dyrlægen, hvis du er i tvivl.
Hvordan ved jeg, om kløerne er for lange?
Kløerne kan være for lange, hvis de rammer gulvet, når hunden eller katten står normalt, eller hvis du kan høre dem klikke mod gulvet, når dyret går. Lange kløer kan også begynde at bøje, dreje eller vokse ind mod trædepuden. Nogle dyr ændrer gang, slikker poter eller virker ømme. Hvis kløerne er meget lange, bør de klippes forsigtigt og eventuelt af en dyrlæge eller veterinærsygeplejerske.
Hvad gør jeg, hvis mit kæledyr er bange for kloklip?
Hvis dit kæledyr er bange for kloklip, er det vigtigt at gå roligt frem og ikke presse dyret. Start gerne med korte øvelser, hvor du belønner dyret for at få rørt poter og kløer, uden nødvendigvis at klippe. Brug godbidder, pauser og ros, så oplevelsen bliver mere tryg. Hvis dyret bliver meget uroligt, bider, trækker poterne til sig eller virker stresset, kan du få hjælp til kloklip hos dyrlægen.
Kan for lange kløer give smerter eller problemer med poterne?
Ja, for lange kløer kan give smerter og problemer med poterne. Kløerne kan trykke mod underlaget, ændre dyrets gang og belaste led, poter og tæer forkert. I værste fald kan kløerne knække, flække eller vokse ind i trædepuden, hvilket kan give sår og infektion. Derfor er det vigtigt at holde øje med klolængden og få dem klippet, før de begynder at genere dyret.